50 års jubilæum!
Fredag den 27. oktober 2023 fejrede Nr. Rangstrup Y's Men's Club 50 år!
Jubilæet blev fejret med gudstjeneste i Toftlund Kirke, hvor der blev udleveret hædersnåle til de medlemmer, der har været med i alle 50 år. Derefter var der festaften i Tirslund Forsamlingshus. En rigtig dejlig fejring - med suppe-steg-is! Velkomsten var ved klubbens præsident Jørgen Thorgaard, og Christian Iver Petersen var toastmaster. Der var festtale af International Præsident Ulrik Lauridsen, og et tilbageblik på de 50 år ved Kristian Christiansen. Dertil var der en lang række hilsener fra orgnisationer i lokalområdet og klubber i grænselandet m.fl. Aftenen sluttede med gruppen "Marskens Guld", der sang sange og viser fra marsken.
En rigtig fin jubilæumsfejring, og vi ønsker fra Distrikt Grænselandet et stort til lykke med ønsket om at godt fremover.
Læs invitationen. Læs Kristian Christiansens historiske tilbageblik.